Sommertid er ferietid og for mange også tid til drømme om at skifte spor eller bare gøre noget en lille smule anderledes i hverdagen. For dig, der længes efter at strø et seriøst grønt drys ud over dit arbejds- eller fritidsliv, har jeg her samlet en række anbefalinger til inspirerende grøn sommerlæsning.
Det sidste barn i skoven, Richard Louv, 2005
Denne bog med originaltitlen ’Last Child in The Woods – Saving Our Children from Nature-Deficit Disorder’ er en meget vigtig bog, synes jeg. Amerikaneren Richard Louv beskriver, hvordan hver generation af børn har mindre kontakt med naturen, og mindre fri leg i naturen uden voksenopsyn, end den foregående. Hans gennemgående tese er, at børn pga. denne tendens udvikler et natur-mangel syndrom med store konsekvenser for børnenes koncentrationsevne, modstandskraft og fysiske og psykiske helbred. Også grupper og hele samfund kan lide af dette syndrom, og det skaber, ifølge Louv, dårlig trivsel, høj kriminalitet og ikke mindst en manglende forståelse for naturen og behovet for, at vi som mennesker passer på den.
Fantasilater, Aiah Noack, 2017
Denne skønne bog kom med posten i sidste uge. Aiah driver Naturplanteskolen mellem Roskilde og Taastrup, og hun underviste på det spændende kursus ’Selvforsyner i egen have’, som jeg fulgte i vinters. Aiahs speciale er flerårige spiselige planter, herunder spiselige blomster, og i den forbindelse har hun udviklet begrebet ’fantasilater’. En fantasilat er en særlig slags mangfoldig, vild, frisk og farverig salat, der stimulerer alle sanser.
Bogen indeholder massevis af lækre opskrifter på mere eller mindre omfattende fantasilater, og derudover er der afsnit om bl.a. dyrkning og kunsten at afstemme smage samt en grundig og virkelig nyttig præsentation af en lang række spiselige planter.
Jeg er vild med Aiahs fokus på det æstetiske og med hendes beskrivelse af, hvordan indsamlingen af planter og tilberedningen af en fantasilat i sig selv kan være en øvelse i at være nærværende og bruge sine sanser.
Gröna Rehab, Eva-Lena Larsson (red.), 2010
Gröna Rehab er en terapihave, som ligger i forlængelse af Göteborgs fantastiske botaniske have. Bogen beskriver havens tilblivelse og det arbejde, der foregår i den. Kimen til Gröna Rehab blev lagt i 2005 på initiativ af tre regionspolitikere i Västra Götalandsregionen, og i haven har der siden dengang foregået behandlingsforløb for ansatte i regionen, som er sygemeldte med stress. Det er et af de få eksempler, jeg kender til, hvor haveterapi er et offentligt tilbud på den måde, og det er spændende at læse om erfaringerne.
Der er forresten regelmæssige rundvisninger i haven, og det kan absolut anbefales at besøge den, hvis man skulle befinde sig på de kanter.
Healing Fields, Sonja Linden og Jenny Grut, 2002
Jeg tror, at udtrykket ”don’t judge a book by its cover” skyldes denne bog. Det er en lille undseelig paperback uden lækre farvefotos, men på dens tætskrevne sider findes nogle af de mest livsbekræftende og mest levende beskrivelser af naturens helende potentialer. Bogen, hvis undertitel er ”working with psychoterapy and nature to rebuild shattered lives” handler om The Natural Growth Project, et britisk projekt for torturoverlevere. Dette er muligvis min yndlingsbog inden for hele det naturterapeutiske felt, og jeg vil anbefale ALLE, som arbejder enten med haver eller med traumatiserede mennesker, at læse den.
Skolehaver, Ulla Skovsbøl, 2012
Jeg er vildt forelsket i hele skolehavetanken, og hvor gad jeg godt, at sådan noget havde fandtes på min folkeskole! I denne bog kan man bl.a. læse om skolehavernes historie og om mange nutidige skolehaveprojekter – både i Danmark og i London, Berlin og Californien. Beskrivelserne er krydret med fede billeder af børn med jord under neglene og med citater og konkrete eksempler på, hvordan børnene reagerer på de mange oplevelser og sanseindtryk i skolehaverne. Alle børn burde have adgang til en skolehave!
TagTomat: Vejen til grønne fællesskaber i byen, Mads Boserup Lauritsen (red.), 2016
TagTomat er på få år gået fra at være et lille, frivilligt projekt til at være en virksomhed, der virker til at have en finger med i spillet i nærmest alle grønne, sociale projekter i Københavnsområdet. Jeg kan rigtig godt lide deres fokus på netop det sociale – hvad natur og dyrkning kan i forhold til at bringe mennesker sammen. Bogen er en form for antologi med mange forskellige bidragsydere, der beskriver en række byhaveprojekter og andre grønne tiltag med fokus på fællesskaber. Det er en virkelig inspirerende bog, hvor det politiske og det praktiske går hånd i hånd. Den diskuterer både de store linjer i forhold til grøn omstilling og aktivt medborgerskab og indeholder også en række meget konkrete guides til f.eks. at bygge en plantekasse med selvvandingssystem, en hjemmekompost eller et insekthotel.
Therapeutic gardens – design for healing spaces, Daniel Winterbottom og Amy Wagenfeld, 2015
Denne bog er et godt sted at starte, hvis man vil dykke ned i begrebet ’terapihaver’. Den beskriver terapihavernes historie og indeholder afsnit om terapihaver for et bredt spektrum af målgrupper, herunder børn med kræft, fængselsindsatte, demensramte og hjemløse. Bogen har også en række casebeskrivelser og nogle fine, lavpraktiske afsnit om valg af materialer, brugerinddragelse i designprocessen mm.
Økologisk have, Jens Juhl og Sølva Falgren, 2015
De to forfattere hører til blandt guruerne, når man taler selvforsyning og økologisk dyrkning i Danmark. Jeg er for nylig blevet indehaver af en nyttehave, og den skal, naturligvis, dyrkes økologisk. Da jeg stadig er ret grøn (eller, i denne sammenhæng, ikke grøn nok??) på området, er ’Økologisk have’ på kort tid blevet helt uundværlig for mig. For eksempel har jeg et permanent bogmærke på side 52-53, hvor man kan læse om, hvilke planter der er gode venner og understøtter hinandens vækst.
Bogen er en god grundbog, hvor man kan læse alt om f.eks. jordforbedring og kompost, og ikke mindst har den gode, lavpraktiske tips til dyrkningen af en lang række forskellige grøntsager.
Hvad har det her nu med naturbaseret terapi at gøre?, tænker du måske. Jo, altså, i mit hoved hænger det rigtigt godt sammen på den måde, at hvis man vil arbejde i en terapihave eller på anden vis bruge haver i en social eller terapeutisk sammenhæng, så bidrager det godt til ens autencitet, hvis man selv har sine basale have-skills i orden.