I dette mit allerførste blogindlæg vil jeg fortælle jer om en helt særlig temagruppe, jeg er medlem af. Gruppen hedder Natur, udeliv og sundhedsfremme og handler om lige præcis det – at natur og udeliv har kæmpestore potentialer, når det handler om at fremme menneskers sundhed.
Gruppen blev dannet i starten af 2015 som en del af Sund By Netværket, som I kan læse mere om her: http://sund-by-net.dk/ (ja, en af dagene skal jeg lære, hvordan man indsætter hyperlinks i tekster som denne, men lige nu har jeg bare lyst til at komme i gang med at skrive). Jeg har været med fra det stiftende møde og er også en del af tovholdergruppen.
Nå, men i sidste uge var vi samlet til temadag. Og vi var mange. Vi havde budt vores søster-temagruppe om mental sundhed op til dans og overskriften for dagen var derfor, meget oplagt, ’Natur og mental sundhed’. Et af mine absolutte yndlingsemner!
Temadagen fandt sted i Geografisk Have i Kolding, et ret fedt sted hvor jeg ikke har været før. Vi havde fået lov at låne væksthuset, så vi hørte oplæg omgivet af saftigt udseende planter og til lyden af regn, der dryppede mod taget.
Sund By Netværkets temagrupper er især for kommunalt ansatte, men hvis man var flue på væggen på denne dag, ville alle eventuelle fordomme om kommunefolk som livstrætte skrankepaver i beige tøj blive gjort til skamme – i vores temagruppe kan man altid finde mindst én, som kan instruere i klatring eller tænde et bål i regnvejr, og man møder op til temadag klædt på til at tumle sig udendørs. Det betød i dette tilfælde regntøj, vandre- eller gummistøvler og en mangfoldighed af fjällräven-produkter. My kind of temadag!
Vi hørte blandt andet et oplæg af Dorthe Varning Poulsen fra Københavns Universitet, som jeg også er så heldig at have som underviser på masteruddannelsen om naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Dorthe talte blandt andet om, hvordan natur er blevet en mangelvare for moderne, urbane mennesker og om de kæmpe konsekvenser det har i form af bl.a. stress. Det er et emne, jeg har planer om at vende tilbage til i mange senere blogindlæg. Meget spændende, bekymrende og vigtigt.
Københavns Universitet driver terapihaven Nacadia ved Hørsholm nord for København, og Dorthe fortalte også om de principper, havens indretning bygger på. Nacadia er et helt fantastisk sted, som jeg absolut kan anbefale, at man undersøger nærmere, hvis man har interesse for den slags. Et godt sted at starte er at læse konceptmodellen for haven, som findes her: http://ign.ku.dk/terapihaven-nacadia/forside/nacadia-konceptmodel.pdf
Nacadia er en form for ”ideal-terapihave”, kan man sige. De har deres helt eget lukkede område som en del af Arboretet i Hørsholm, og indretningen er lækker, fordi der har været en del fondsmidler til rådighed til materialer, landskabsarkitekter, gartnere osv. Om eftermiddagen i Kolding havde vi anledning til at opleve et eksempel på, hvad der sker, når indretningsprincipperne fra Nacadia møder den kommunale virkelighed. Kolding Kommune har nemlig, som en af de første kommuner i Danmark, besluttet sig for at oprette sin egen terapihave til borgere sygemeldt med alvorlig stress. Terapihaven Møllebæk grænser op til Geografisk Have, og to gode folk fra Kolding Kommune, Britta Vestermark Husfeldt og Gitte Tørring, viste os rundt og fortalte. I den ene ende af haven er der et amfiteater, hvor der om sommeren er udendørsteater. Resten af haven er en slags skovområde, og ved indgangen er der indrettet et fedt samlingssted med bålplads, træbænke og læsejl. Her er inspirationen fra terapihaven Nacadia tydelig. Rundt omkring i området er der desuden etableret små sidde- og hvilepladser, hvor deltagere på forløb i terapihaven kan sidde alene eller et par stykker sammen og nyde de mange sanseindtryk i fred og ro. Det var fedt at se, hvordan de små menneskeskabte tilføjelser i området var lavet, så design og materialevalg fik dem til at falde naturligt ind i omgivelserne – en bænk af træ, en sten placeret så man kunne sidde på den, osv.
Mens vi blev vist rundt i haven, småregnede det, og det fik alt det grønne til at virke endnu mere frodigt. Vi sjoskede afsted i en lang række på de mudrede stier, men alligevel kunne jeg tydeligt forestille mig, hvor dejligt det må være at sidde alene på en bænk og lytte til den klukkende bæk, som afgrænser terapihavens fjerneste ende.
Jeg bed mærke i, at vores rundvisere nævnte, at kommunalpolitikerne insisterer på, at der fortsat skal være offentlig adgang til området, selv når terapihaven for alvor bliver taget i brug, og at der fortsat vil være teaterforestillinger om sommeren. Det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at fungere i praksis, og det er desuden et supergodt eksempel på, at der altid vil være lokale vilkår, man skal spille sammen med, når man indretter en terapihave.
Terapihaven Møllebæk er stadig under etablering, men der er allerede nogle testforløb i gang. Jeg glæder mig til at besøge haven igen om noget tid og høre om de første erfaringer. Et kæmpe bifald herfra til de seje tovholdere og til Kolding Kommune, som har taget en modig beslutning om at tænke naturbaseret terapi ind i kommunens kerneopgaver!
Alt i alt var det en superskøn temadag, og jeg vil slutte af med et af mine yndlingsslogans, som blev nævnt flere gange i løbet af dagen:
Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude?